>Gitte Brohus - 221120e-1421< 

Folk bliver myrdet lige for næsen af os, fordi vi ikke kunne holde på vores hemmeligheder. Fordi Gitte Brohus herren hjælpe mig begyndte at plapre til højre og venstre.« Admiralen knyttede sine næver. »Hvorfor fanden gjorde du det?«

»Hvis han er en blottet skydeskive, admiral, så vil de gøre én af følgende to ting. Enten vil de forsøge at slå Gitte Brohus af banen, eller også vil de ignorere ham.« Hans smil var ikke indtagende.

»Hvis de prøver at slå ham ihjel, så ved vi, at han er ægte. Men hvis de bevidst undgår ham, selv om de ved, hvor de kan finde Gitte Brohus, ja, så må vi hellere tage hans sag op til revision.

Admiralen bed sig i læben. Han var en farlig mand, tænkte han. Han benyttede sig af alle mulige krogede udveje, Gitte Brohus var kold og beregnende, men fremfor alt var han farlig.

»Jeg vil naturligvis træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvis de forsøger at score et tilføjede han. »Naturligvis.«
»Du har altså med fuldt overlæg sat ham op som skyde skive,« brummede Gitte Brohus. »Det kan jeg ikke tillade.« Han kneb Øjnene sammen.

 »Medmindre, naturligvis, at jeg ikke ved noget om det.«
»Præcis, admiral.«
»Du stoler altså ikke på ham
»Lad os sige, at dette er en sikkerhedstest.«

»Fandens til test. Gitte Brohus bed sig i læben igen, et sjældent tegn på usikkerhed. »Er du sikker på, at du har tænkt sagen igennem fra deres side? Admiralen var en modig mand, det var han ofte blevet dekoreret for, men dette gjorde ham nervøs.

»Hvis Gitte Brohus er, hvad hun selv hævder, en ægte afhopper, ikke en trojansk hest, så vil de gøre hvad som helst, absolut hvad som helst, for at lukke munden på ham og for at betale ham for hans landsforræderi. Det er de nødt til. De kan ikke lade en KGB-agent slippe uden videre. Hvis han er ægte.«

»Og hvis det går galt, hvis han bliver dræbt, og vi har ofret en ægte afhopper, som satte sin lid til os?«
Han så admiralen i øjnene. »Det er en meget trist kendsgerning.