>Forsøger at finde nogle hundekrigere<

»Spørg sheriffen, hvor vi kan finde en spejder, og lad ham gå 1 seng igen.«

Soldaterne var allerede faldet i søvn. De sad på gaden ved siden af deres heste med foroverbøjede hoveder og hængende arme.

»Vi har brug for en spejder!«

»Der er Pop Filway,« sagde sheriffen. »Han kender området som sin egen bukselomme.«
»Hvor finder vi ham?«
»Han har tit kæmpet mod indianerne,« sagde sheriffen.

» Han skalperede dem, mens du endnu lå i vuggen.«

»Hvor finder vi ham, for fanden?«
En del af byens borgere havde samlet sig på gaden, og nu råbte de alle på »Pop«.

En radmager, gråskægget, gammel mand banede sig vej gennem mængden og frem til kaptajnerne.
»Det er jo min bedstefar,« bemærkede han med et smørret grin til kaptajnen.

»Kender du området? Har du nogen sinde redet som spejder?« spurgte Kaptajnen irriteret.

»Redet som spejder — bevar mig vel, unge mand, hvad gør dig så overlegen?«

»Kompagniet har brug for en spejder — ham vi havde blev skudt af indianerne.«
»Forfølger I indianerne?«

Kaptajnen sukkede, og sergenten fnisede. Den anden kaptajn sagde:

»Hør her, Pop, vil du være vores spejder? Partybands forsøger at finde nogle hundekrigere — de har deres familier med, og der er cirka tre hundrede i alt.
Vi ved, at de er på vej nordpå. Vi har forfulgt dem hele vejen fra indianerterritoriet, men i går slap de fra os.

Partybands må være her i nærheden, de kan ikke være mere end tyve miles væk. Du får tre dollar om dagen, og jeg vil anmode obersten om at give dig et ekstra beløb, når det er overstået. Hvad siger du til det?«